mandag den 5. oktober 2015

Hvor må man køre med RC biler

Jeg har lige fået købt mig en rigtig electrisk RC (fjernstyret) bil, som kører 50-80 km/t i tophastighed, afhængigt af batteriet (7.4V eller 11.1V).

Jeg har så forsøgt at finde ud af hvor jeg må køre med den. Og reglerne er ikke helt klare, da der i loven ikke er lavet særregler for disse, som der er med fly, helikopter og multirotor. Men det bedste jeg kunne finde / strikke sammen er nedenstående

Hvor må man køre med RC biler ?


Dette er et spørgsmål som stilles flere steder.

Som udgangspunkt må man kun køre på vej vis det ikke er til ulempe for færdslen, hvis vejen er en legegade (Danmarks første legegade er fra 2010, og dermed regnes villakvarterer nok ikke som legegader, på trods af pås på mig skilt ), så bortfalder dette krav, og bilerne skal passe på.

Hvis vi samtidig refererer til lov om offentlige veje, så er stier her tydeligt adskilt fra veje. Så man må gerne køre på stier. Parker, skov m.m. er selvfølgelig også tilladt. Hvis man ønsker at lave baner m.m., så skal man undersøge i hvilket omfang det er lovligt, eller have tilladelse af ejeren.

Men det anbefales selvfølgelig at man ikke kører hvor man er til fare for andre (straffeloven), eller generer andre unødigt. Og hvis der er nogen der klager, så vurder om man ikke kan finde et andet sted.



Færdselsloven:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158005

Lovens område
§ 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
...
§ 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
...
Leg m.v.
§ 6. Ingen må springe af eller på et køretøj, der er i bevægelse, eller opholde sig på et køretøjs trinbræt eller lignende, medmindre det er særligt godkendt hertil.
Stk. 2. Slæde, trækvogn eller lignende må ikke hænges efter køretøj. Den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende, må ikke trækkes af køretøj.
Stk. 3. Der må ikke på vej køres på rullebræt eller laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset fra legegader må der ikke leges eller spilles bold til ulempe for færdslen.

Vi har Lov om Offentlige Veje
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167290

Som i §3 definerer:
2) Offentlige veje: Veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.
3) Offentlige stier: Færdselsarealer, der administreres af stat eller kommune efter denne lov med de tillempelser, som de særlige forhold for stier tilsiger. En offentlig sti er fortrinsvis forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel og udgør ikke en del af en offentlig vej.